• Business-overblik: Gasregningen ændrer sig markant i 2025 – både op og ned

    ソース: BDK Finans / 20 9 2024 01:10:10   America/New_York

    Godmorgen og velkommen til fredagens og dermed ugens sidste Business-overblik, her, hvor dagen er blevet mere end fem timer kortere, og det på søndag er efterårssolhverv. I dag runder vi blandt andet: Altafgørende milliardbeslutning for dansk eksporteventyr vakler Danske boligejere må kigge langt efter lavere renter Nyt milliardtab kan ramme danskernes tvungne pensionsopsparing: Politikere vil tage et opgør med ATP Vestagers afløser: Europæiske virksomheder skal kunne kæmpe globalt Men vi begynder med et blik på den kommende gasregning God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business! Dagens hovedhistorie Gasregningen ændrer sig markant i 2025 Omkring 300.000 danske familier får fredag besked om, at en del af deres varmeregning fra 2025 bliver lavet markant om. Det statslige gasdistributionsselskab Evida varsler nemlig alle, der bruger gas til opvarmning, om den hidtil største ændring i priser og prismodel, skriver Børsen. Halvdelen af gasforbrugerne får en besparelse, den anden halvdel en stigning, når gastariffen fra nytår bliver ens i hele landet i stedet for som hidtil at være delt i tre geografiske områder. Hidtil har tariffen fulgt forbruget. Nu bliver størstedelen af tariffen fast og uafhængig af gasforbruget. Besparelserne ved den nye ordning bliver størst i den sydlige del af Jylland, på Fyn og på Syd- og Vestsjælland. Ændringerne er de første siden 2004 og kommer, fordi der løbende bliver færre og færre private kunder på gasnettet, da tusinder hvert år skifter til fjernvarme eller en varmepumpe. Samtidig stiger mængden af biogas i gasledningerne. Evida understreger, at selskabet ikke får en større fortjeneste ud af omlægningen. Det skriver andre medier om 1. Altafgørende milliardbeslutning for dansk eksporteventyr vakler Danmarks planer om at blive europæisk fyrtårn inden for fremtidens grønne brændstoffer risikerer at ende med et flop. Det altafgørende bliver, om det inden for få uger lykkes at få en milliardaftale i stand om et brintrør til Tyskland, skriver Finans. Med røret vil danske fabrikker kunne få grøn brint ned til store, tyske industrivirksomheder, der har vist stor interesse for det klimaneutrale brændstof. Men politikere og industrien er dybt uenige om, hvad der skal til for at bygge røret. 2. Danske boligejere må kigge langt efter lavere renter Trods den store rentesænkning må danske boligejere kigge langt efter lavere renter, for der er intet rentefald på danske realkreditlån. Det skriver Børsen. Normalt følger renten på fastforrentede boliglån renteudviklingen i den amerikanske centralbank, men ifølge chefanalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea er investorerne bekymrede for, om man kan puste til inflationen igen, når man sætter renten ned så hurtigt. Chefanalytiker Sune-Malthe Thagaard fra Totalkredit understreger dog, at hvis ikke den amerikanske rentenedsættelse var kommet, ville boligrenterne være steget. 3. Vestagers afløser: Europæiske virksomheder skal kunne kæmpe globalt Margrethe Vestagers afløser som EUs konkurrencekommissær, spanske Teresa Ribera, vil »skridt for skridt« rydde barrierer af vejen, så europæiske virksomheder kan forny sig og vokse sig store nok til at kunne tage kampen op globalt mod særligt USA og Kina. Det siger hun i et interview med Financial Times og lægger dermed op til en ændring af Vestagers linje. »Der er et spørgsmål om størrelse på internationalt niveau. Jeg mener, at der kan være et behov for at forbedre tingene. Margrethe har gjort et fantastisk arbejde, og vi må se på, i hvilket omfang dette fantastiske arbejde er nødt til at udvikle sig … skridt for skridt,« siger hun. Margrethe Vestager advarede tidligere på ugen mod at ændre på fusionsreglerne, fordi man risikerer at åbne »Pandoras æske« og skabe »en masse usikkerhed«. Det skriver vi om 1. Nyt milliardtab kan ramme danskernes tvungne pensionsopsparing: Politikere vil tage et opgør med ATP Danskernes fælles pensionskasse, ATP, kan tabe 2,3 milliarder på grund af en risikofyldt investering i den svenske bilbatteriproducent Northvolt. Et muligt tab, der kommer i kølvandet på år med dårlige afkast. Flere politikere i blå blok står klar til at tage et opgør med ATP, som de mener har påført danskerne store tab. Læs historien her | Læs også: Konkurs truer Europas store håb i batterikapløbet 2. Brylluppet mellem en dansk vognmand og en kedelig tysker blev pludselig afbrudt af vandkæmmet brite Pludselig kom en britisk kapitalfond ind fra siden i sidste øjeblik med et tilbud, som måske kan skabe vanskeligheder for DSVs stort opsatte køb i Tyskland. Det meste tyder på, at briterne er for sent ude, men danske DSV har måske glemt at få lukket alle flanker. Læs historien her. Det bør du også læse USAs rentehug udløser aktiefest. Men også højere renter Den amerikanske centralbank overraskede mange analytikere, da den officielle rente onsdag aften blev sat ned med mere end forventet. Aktierne var glade for det samlede budskab. Men det var renterne ikke. For igen er spørgsmålet, hvad der er »normalt«. Læs historien her. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser torsdag: Dow Jones: +1,26 procent S&P 500: +1,70 procent Nasdaq: +2,51 procent Asien – indeks fredag kl. 7.05: Japan Nikkei: +1,95 procent Hongkong Hang Seng: +1,45 procent Kina CSI Shanghai: -0,23 procent Tak, fordi du læste med, og rigtigt god weekend! https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-gasregningen-aendrer-sig-markant-i-2025-baade-op-og-ned
シェアする